Antioxidanter efter behandling for brystkræft forbedrer overlevelsen

 

En artikel publiceret 19. Maj 2013 i Breast Cancer Research and Treatment bekræfter, at det ikke alene er sikkert at tage antioxidanter efter behandling for brystkræft, men også øger overlevelsen af sygdommen.

Forskere ved Harvard University analyserede data fra 12.019 brystkræft overlevere, som indgik i et af fire studier, som indgår i the After Breast Cancer Pooling Project.[1] Analysen undersøgte brugen af kosttilskud i mindst 1 år efter diagnosen. I opfølgningsperioden var der 1.298 dødsfald, hvoraf 65% skyldtes brystkræft.

60% af kvinderne rapporterede, at de tog kosttilskud 1-5 år efter diagnosen.

Brugen af antioxidanter, som i dette studie var kategoriseret som tilskud med C- og E-vitamin eller et multivitamin havde sammenhæng med 16% lavere risiko for at dø af en hvilken som helst årsag i opfølgningsperioden. For de, der tog alle 3 tilskud var risikoen 21% lavere.

Tilskud med C-vitamin havde sammenhæng med 19% lavere risiko for at dø og en 10% reduktion i risikoen for tilbagefald af sygdommen.

For E-vitamins vedkommendevar risikoen for at dø af enhver årsag reduceret med 15% og risikoen for tilbagefald var 12% lavere. Disse sammenhænge var mindre efter justering for brug af andre antioxidanter.

Risikoen for tilbagefald var hele 36% lavere ved brug af D-vitamin for kvinder med østrogen-følsom brystkræft.[2]

Andre studier har vist, at antioxidanter sammen med konventionel kræftbehandling forøger behandlingernes effekt og mindsker bivirkningerne.[3]

 

 

[1] The After Breast Cancer Pooling Project blev etableret for at undersøge betydningen af fysisk aktivitet, overvægt, kostfaktorer, brugen af tilskud og livskvalitet for brystkræft prognosen. Se nærmere her: Nechuta SJ et al.: The After Breast Cancer Pooling Project: rationale, methodology, and breast cancer survivor characteristics. Cancer Causes Control. 2011 Sep;22(9):1319-31. doi: 10.1007/s10552-011-9805-9. Epub 2011 Jun 28.http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21710192
[2] http://www.lef.org 2013
[3] http://www.drsimone.com/SimoneVitWithChemo.pdf